Hama systemet indeholder en stor mængde perler og perleplader, som kan bruges til at lave motiver der stryges sammen. Hvis du følger de nedenstående henvisninger, får du et perfekt resultat hver gang.
Lav et perlemønster
1: Placer hama perlerne en efter en på en perleplade, for på den måde at danne et mønster. Du kan bruge et mønster fra et af vore Hama Inspiration hæfter, eller din fantasi.
Stryg perlerne
2: Placer et ark Hama strygepapir oven på det færdige hama perle motiv. Brug et almindeligt strygejern til at smelte perlerne sammen. Du skal kun presse strygejernet mod strygepapiret i få sekunder af gangen, med små cirkulære bevægelser. Hold aldrig strygejernet helt stille i længere tid. Efter et stykke tid vil hama perlerne blive mere synlige gennem papiret, dette er tegn på at perlerne er strøget sammen. Pas på ikke at overhede perlerne, og du må aldrig røre perlepladen med det varme strygejern, da dette kan skade piggene på perlepladen.
VIGTIGT: Hama perler skal altid stryges af en voksen, pga. den høje temperatur.
Formålet med det specielle hama strygepapir er at beskytte strygejernet mod den smeltede plastik, og hvis du bruger hama strygepapir er du sikker på et perfekt resultat hver gang. Hama strygepapir er behandlet, så det slipper perlerne uden problemer i modsætning til almindeligt bagepapir.
Tag motivet af perlepladen
3: Når Hama perlerne er kølet af i nogle få minutter, kan du tage motivet af perlepladen. Du får det bedste resultat hvis du lægger det under en tung bog mens perlerne køler af.
HAMA Perler fås i tre forskellige størrelser, og vi anbefaler at de stryges ved følgende temperaturer:
Hama Mini perler: Strygejernet sættes til Uld (Wool)
Hama Midi perler: Strygejernet sættes til Bomuld (Cotton)
Hama Maxi perler: Sæt strygejernet på Linned (Linen)